Billede beskrivelse

Christian Westergren giver indblik i Flauenskjold IFs taktiske udfordringer mod Aalborg Chang

13. marts 2024 kl. 21.00

Interview med Christian Westergren fra Flauenskjold IF.

Modstander: Aalborg Chang S.2 – Flauenskjold S.2
Spillested: Changs baner
Resultat: 3-0
Dato & kamptidspunkt: Lørdag d. 9.3. kl. 12:00

Hvis du ser tilbage på de 90 minutters fodbold I har leveret, hvilke ord vil du så sætte på jeres præstation?

- En kamp hvor vi aldrig rigtigt fandt fodfæste. Vi kommer bagud i første minut efter et boldtab på midten hvor vores centrale forsvar er i ubalance. Derefter er kampen som sådan meget lige, og vi lægger ikke den fornødne koncentration, energi og evne på bolden til at presse Chang. Chang scorer til 2-0 efter et hjørne der bare er godt stanget ind og 3-0 efter et afrettet skud. 3 scoringer hvor man har følelsen af at de kunne være undgået, men samtidig ros til Chang spillerne for at være kyniske og udnytte chancerne.

Hvilke positive og negative elementer tager I med jer fra kampen og hvorfor er det netop de punkter, som du vælger at pege på?

- På positiv siden er at vores unge spillere præsterer godt og tager mere og mere ansvar. Det er ikke alt der lykkedes men så lang tid vi arbejder hårdt skal det nok give afkast senere hen. Det er jo altid negativt at tabe fodboldkampe, specielt når man har følelsen af at det kunne være undgået. Vi skal blive stærkere på bolden og derved undgå boldtab og omstillinger imod. Vi skal kommunikere bedre, tage mere ansvar med bolden og samle mere koncentration og energi for den enkelte fremover. Vi skal arbejde på at være i bedre defensiv balance, også når vi har bolden.

Hvor føler du, at I står på nuværende tidspunkt i henhold til sæsonstart og hvad skal I fokusere på i den kommende tid på træningsbanen?

- 3-0 og en dag hvor vi ikke rammer niveauet, er en kold spand vand i hovedet efter 3 stort set fine præstationer mod Dronninglund, Vester Hassing og Havørn. Vi håber og tror at denne kamp var en engangsforestilling. Vi tager de positive elementer med videre og lærer af de negative. Så det er bare op på hesten igen til på søndag, hvor vi igen møder Vester Hassing.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste