Billede beskrivelse

Christian Pedersen: Bevar roen og fokus mod Serie 1 drømmen

07. juni 2024 kl. 08.01

Interview med Christian Pedersen før kampen mod Nordens Paris FC.

Med en kommende udekamp mod Nordens Paris FC d. 8. juni kl. 13.00, hvordan vil I forberede jer på den kommende kamp, og hvad bliver jeres fokusområder?

- Som vi plejer. Dog bliver det dejligt med to træninger inden næste kamp. Men vi skal have sat to gode træninger sammen med masser af energi og humør.

Hvordan vil I håndtere Nordens Paris FCs styrker, og hvordan vil I arbejde på at udnytte deres svagheder?

- Det vil jeg ikke kommentere på herinde. Men vi har respekt for Nordens Paris. Vi spillede 4-4 mod dem sidst i en vanvigttig kamp, og de har taget point fra flere i denne sæson som vidner om deres kvaliteter. De har nogle rigtig dygtige individuelle spillere, som gør ondt på alle hold, så det skal vi have styr på.

Med kun 3 kampe tilbage og en lovende position i tabellen, føler du, at drømmen om Serie 1 fodbold efter sommerferien begynder at blive en realitet?

- Det handler om at bevare roen og holde fokus. Men vi har sat os selv i en rigtig god position, hvor vi selv kan afgøre det. Så det er op til os selv. Men der venter os 3 svære kampe.

Hvilke specifikke tiltag vil I implementere for at sikre, at I fortsætter med at performe på et højt niveau i de sidste kampe?

- Vi skal egentlig bare fortsætte med de ting, vi er lykkes så flot med i de sidste 6 kampe. Hvis vi gør det igen lørdag, så venter der endnu 3 point, men det bliver en rigtig svær kamp.

Kampfakta:

Kamp: Nordens Paris FC - Aalborg Freja
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 13
Kamptidspunkt: 8. juni kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste