Christian Pedersen: Aalborg Chang fortjener at blive i rækken
Interview med Christian Pedersen fra Aalborg Freja.
Hvis du skulle pege på det hold, der har overrasket dig mest på den positive side, hvem ville du så pege på og hvorfor?
- Aalborg Chang. Det er deres 3. hold, og de har nogle virkelig gode spillere og ender også fortjent med at overleve i rækken.
Og så er det jo fristende at spørge om det samme med negativt fortegn, hvilket hold modsat være den største negative overraskelse for dig og hvorfor?
- Skalborg. De rykker ned fra Serie 1 og udebliver fra flere kampe, hvilket jeg synes er skuffende i Serie 2 og på dette niveau. Mange hold vil utrolig gerne spille Serie 2, og det at have 3 dommere til alle kampene og møde nogle gode modstandere.
Hvordan skal i bruge sommerpausen – står den på let sommertræning/sommerturneringer, eller holder i et velfortjent hvil frem til slutningen af juli/starten af august?
- Vi skal først og fremmest nyde at få fodbolden lidt på afstand. Vi bruger alle meget tid op til en sæson og i mens den står på med 2xtræning og kamp i weekenden. Vi starter op i uge 29 og kører så hårdt på frem til sæsonstarten.