Christian Kjeldsen Jensen scorer igen i Flauenskjold-skuffelse
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mikkel Hansen fra Flauenskjold IF.
Hvilken følelse står du tilbage med efter det skuffende nederlag mod Hjørring IF?
- Jeg er skuffet over vores 1. halvleg, hvor vi mangler alt for meget energi og vilje. Men cadeau til Hjørring, de spiller en rigtig flot kamp og hvis de holder niveauet fra denne kamp, så ligger der absolut flere point til dem resten af sæsonen.
Hvad kunne I have gjort bedre, så I havde stået med mindst det ene point?
- Jeg tager min del af skylden med en formationsændring til denne kamp. Om det kunne ha givet point med den "normale" formation kan man aldrig vide.
Er der nogle udfordringer I som hold har fokus på, således at I står endnu skarpere til de kommende kampe?
- Jeg har fokus på vores attitude internt på holdet. Vi er alt for nemme at slå ud af kurs. Hver spiller må, og skal starte med at kigge på sig selv, inden alle andre får skylden.