Billede beskrivelse

Christian Kjeldsen Jensen scorede tre mål mod Sulsted og er nu på 10 mål efter blot fire kampe

21. april 2023 kl. 16.33

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mikkel Hansen fra Flauenskjold IF Fodbold.

Hvordan vil du beskrive jeres præstation og føler du at resultatet stemmer overens med den opfattelse du havde af kampens forløb?

- Vi havde snakket meget om en bedre defensiv til denne kamp, og det føler jeg vi fik forbedret. Det vil fremadrettet stadig være et fokuspunkt. Vi har problemer med at sætte spillet, og spiller ofte for direkte op på vores forreste folk. Det vil jeg også gerne forbedre. Det var en kamp, der absolut kunne tippe begge veje helt til det sidste.

Hvilke ord vil du sætte på nedrykkerne Sulsteds præstation og er du overrasket

- De spiller en god kamp synes jeg, hvilket ikke er overraskende, de har masser af gode spillere. Når de bliver skarpere omkring modstanderens felt, skal de nok lave deres point. Deres dødbolde bliver farlige, da de bliver sparket rigtig skarpt.


Resultat:

Kamp: Sulsted – Flauenskjold
Dato: 18. april
Pulje: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 1-3
Målscorer i kampen: Christian Kjeldsen x 3

En ny kamp venter om få dage her møder I Harken i et vaskeægte topopgør, hvad gør at I set med dine øjne kan trække jer sejrrigt ud af kampen?

- Det bliver først og fremmest fedt at spille topkamp. Hvis vi skal vinde denne kamp, skal vi steppe yderligere op rent defensivt. Vi skal være bedre med bolden og spille mere tålmodigt.

Christian Kjeldsen Jensen har været helt forrygende med hele 10 mål i sæsonens første fire kampe, vil ord vil du sætte på hans betydning for holdet?

- Det siger sig selv, at han betyder rigtig meget for vores hold. Christian er i forrygende fysisk form, og så kommer målene ofte nemmere til en offensiv spiller. Han er en utrolig dygtig afslutter med begge ben, han er virkelig dygtig til at finde rum at bevæge sig i, så han er svær at læse for modstanderen.

Hvordan kan man forvente, I vælger at gribe kampen an og hvad er drømmescenariet for jer til kampen?

- Vi griber kampen an som vi plejer, med de småjusteringer og fokuspunkter der er til kampens modstander. Udover 3 point, er drømmescenariet, at vi mentalt er klar til sådan en kamp, mod en meget kompetent, og utrolig fysisk stærk modstander.

Kampfakta:

Kamp: Harken – Flauenskjold
Kamptidspunkt: 22. april kl. 13.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste