Chancer og fejl i første træningsduel mod Dronningborg
Interview med Simon Gade fra Hornbæk.
Træningskamp - modstander: Dronningborg
Dato: 2/3
Resultat: 3 - 1
Målscorer i træningskampen: Emil Madsen * 2 og Lasse Storvang
Hvordan vil du evaluere jeres præstation i træningskampen, og føler du, at resultatet afspejler din opfattelse af kampens forl
- Det var første træningskamp for os, og det kunne man godt se. Vi laver alt for mange fejl i pasninger, berøringer mm. Det var forventet. Når det er sagt, så vinder vi fortjent og burde måske nok have lavet et par mål mere.
Hvad identificerer I som de mest positive aspekter fra træningskampen, og hvilke områder ser du potentiale for forbedringer i fremtiden?
- Vi skaber chancer og gennemfører en del flotte angreb, hvor spillet flyder med gode løb og få touch. Det træner vi meget, så det er tilfredsstillende, når det udfolder sig i kamp. Som skrevet laver vi for mange fejl i det elementære, men det handler også om rust. Der er bare stor forskel på træning og kamp. Der er plads til forbedring i dele af presspillet og returløbet, men vi har næsten en måned til at finpudse, så det skal nok blive bedre.
Hvordan vurderer du jeres nuværende status efter denne træningskamp med henblik på at være klar til sæsonstarten, både med hensyn til kondition, taktik og spillestil?
- Vi har ventet længe på at komme i kamp, så vi var spændte på at se, hvor vi stod formmæssigt. Det så fint ud, men vi skal stadig bygge på. Status er positiv lige nu, så nu skal vi fortsætte arbejdet på træningsbanen.