Billede beskrivelse

Chancer for 2. plads skaber optimisme i Aalborg KFUM-lejren

18. oktober 2024 kl. 07.46

Interview med Kim Pedersen fra Aalborg KFUM før kampen mod Vejgaard

Hvordan vil I gribe kampen mod et ubesejret Vejgaard-hold an?

- De har en kamp i benene fra sent torsdag aften i Kristrup, hvor de for fjerde gang i streg spillede uafgjort. Så det bliver fuld fart frem over stepperne, for at gøre dem møre og så må vi se hvad der så sker.

Hvad bliver nøglen til at sikre mindst ét point, men gerne alle tre, mod Vejgaard?

- I sidste uge spillede vi for definitivt at forblive i rækken. Nu er det lykkedes og nu her ugen efter, har vi faktisk chancen for at være med i kapløbet om at vinde rækken og/eller blive nr. 2, hvis vi vinder de to sidste kampe og hvis andre resultater flasker sig. Det har været en meget mærkelig og uforudsigelig sæson for alle hold. Så alt er i spil for næsten alle hold med kun to kampe igen. Det er helt vildt.

Ser du Vejgaards ubesejrede status som en ekstra motivation for jer?

- Ikke umiddelbart. Vi tabte ufortjent til dem i det første møde, så nu er det tid til revanche og vi ligger os ikke ned på forhånd. Formbarometeret viser at Vejgaard hænger lidt i bremsen og vi vil gøre alt de i hvert fald ikke rykker op på lørdag.

Føler du, at I med den nuværende form har det, der skal til for at sikre jer 2. pladsen?

- Formen er fin, men desværre er vi ramt af en tynd karantæne fra Gug-kampen, som gør vi må sadle lidt om til kampen. Selvom vi kan ane 2. pladen (og lidt ude i horisonten 1. pladsen), så har Vejgaard nok lidt flere nerver på end os, og det skal vi prøve at udnytte.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg KFUM - Vejgaard
Serie & Kreds: Jyllandsserien 2.3
Kamptidspunkt: 19. oktober kl. 13.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste