Billede beskrivelse

Casper Stokbro: Kristrup favoritter, men vi er klar til at udfordre dem

11. juni 2024 kl. 12.30

Interview med Casper Stokbro fra St. Restrup.

I møder Kristrup på udebane i et vigtigt topopgør. Hvordan har I forberedt jer til denne kamp, og hvordan vil I opretholde jeres sejrsstreak?

- Vores forberedelse har været ingen træning de sidste 15 dage pga kampe. Hvis vi skal opretholde vores sejrsstime imod Kristrup, så er det mange ting der skal falde ud til vores fordel.

Hvordan vil I gribe kampen taktisk an, og er der specifikke områder, I vil fokusere på for at sikre en sejr mod Kristrup?

- Vi har en klar plan for hvordan vi vil spille på tirsdag. Der kommer ikke de store ændringer, da vi har stor fokus på os selv. Men det er klart mod et hold som Kristrup der har så meget kvalitet, så vil det være naivt ikke at have fokus på nogle af de ting de er rigtig gode til.

Hvad er jeres tilgang til at spille mod Kristrup, og hvordan vil I tackle de udfordringer, de præsenterer?

- Vores tilgang bliver som i alle kampe vi spiller, fokus på at have bolden så meget som muligt, og være spil styrende. Det har vi formået i mange kampe, og det håber vi, at vi lykkedes med på tirsdag. Vi skal være klar til at stå i mod Kristrups store fysik og høje pres.

Hvordan ser du på jeres chancer for at vinde kampen mod Kristrup, og hvem ser du som favorit i dette opgør?

- Kristrup må tage favorit rollen. De er nedrykker og vi er oprykker. Vi havde ikke troet vi skulle stå her hvor vi gør, hvor vi egentlig selv kan afgøre om vi skal blive nummer 1. Vores mål for sæsonen har været overlevelse, men nu står vi og skal spille om oprykning mod Kristrup som jeg fra starten af, så som store favoritter til at rykke op. Det er vi naturligvis stolte over, så jeg håber spillerne er klar til sådan en kamp, da det er de kampe der er rigtig sjove at spille. En udekamp tirsdag aften i Kristrup, hvor der helt sikkert kommer mange tilskuere, det skal vi ud og bruge som motivation til at levere en god kamp. Vi kommer op imod det klart bedste hold i puljen, og for mig, et hold der er alt for gode til Serie 1. Så er vi ikke klar, så bliver vi kørt over.

Kampfakta:

Kamp: Kristrup - St. Restrup
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 7
Kamptidspunkt: 11. juni kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste