Carl V Møller ser stærkt fremad for KHIF denne sæson
Interview med Carl V Møller fra KHIF
Har I sagt farvel til nogle spillere siden efteråret?
- Ja det har vi. Morten Kristensen bor i Aalborg og fortsætter i Fjordsiden. Vitalii Khomenko er rejst ud af landet, og Peter Gregersen har fået trænerjob i Hanstholm.
Er der kommet nogle nye spillere, og har de fundet sig godt til rette i klubben? Samt er der nogle unge spillere i klubben, der står foran deres gennembrud?
- Vi har fået pæn tilgang. Kristoffer Bruun kommet fra GUG i Aalborg. Jeppe L. Andersen og Lasse "BS" er kommet tilbage fra Thisted. Vi har også fået en ny målmand, Emil Lund. Sidste sæson stod han på U19 div. i Thisted. Det bliver fedt at få ham rigtig i gang. Vi har også fået 3 unge spillere hjem igen fra efterskole.
Hvordan vurderer I jeres hold i forhold til efteråret – er I stærkere, svagere eller på samme niveau?
- Jeg vil mene, vi kommer styrket ud af det.
Hvordan har træningen været indtil videre? Er I kommet godt fra start?
- Vi har haft nogle gode træninger, samt en fin intern træningskamp.