Billede beskrivelse

BSI vil aldrig undervurdere en modstander

29. august 2023 kl. 07.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Danny Jensen fra BSI.

Efter en imponerende start med tre sejre skal I nu møde DVIF på udebane. Hvordan bevarer I jeres positive momentum og sikrer, at I ikke undervurderer modstanderen?

- En ting der ligger helt fast er, at vi aldrig undervurderer vores modstander! Som jeg har sagt mange gange er vi særdeles tilfredse med den start, vi som oprykkere har fået, men fødderne forbliver solidt plantet på jorden. Doense Vebbestrup har et stærkt mandskab, som kan slå alle hold i kredsen. De har profiler, der har spillet på højt niveau, og vi ved de kræver vores fulde opmærksomhed. Doense's pointhøst afspejler på ingen måde holdets niveau.

Jeres tidligere kampe viser stærke præstationer. Hvordan opretholder I dette høje niveau og sikrer, at I ikke bliver overmodige i kampen mod DVIF?

- For os handler det om at vi har fokus på den enkelte kamp, samt at hver enkelt spiller er max fokuseret på egen rolle i fællesskabets interesse. Overmod er ikke et begreb vi opererer med i Bælum, vi har sund respekt for alle modstandere.

Mødet med DVIF giver mulighed for at udvide jeres vindende stime. Hvordan bruger I jeres kendskab til modstanderen til at udarbejde en effektiv taktik og skabe en fordel?

- Det siger sig selv at vi gerne vil fastholde momentum, og med det kendskab vi har til Doense er vi helt klar over, hvor svær en opgave der venter os. Vores gameplan er selvfølgelig lavet ud fra vores kendskab til Doense, men i højere grad ud fra vores egne intentioner med kampen.

Med tre sejre i bagagen kan I anses som favoritter i kampen. Hvordan håndterer I denne rolle mentalt, samtidig med at I respekterer DVIF som en potentiel udfordrer?

- Ja, hvis man udelukkende kigger på pointhøst, er vi da favoritter, men i disse tætte kampe kan man ikke bruge det til noget. Som nævnt har Doense ikke fået de point de har fortjent, og desuden er det et bundrutineret hold, og vi selv er oprykkere. Så jeg forventer endnu et tæt opgør.

Kampfakta:

Kamp: DVIF - BSI
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Kamptidspunkt: 29. august kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste