Billede beskrivelse

BSI holder liv i håbet om 6. pladsen efter sejr over Dronningborg

19. juni 2024 kl. 08.01

Interview med Danny Jensen fra BSI efter kampen mod Dronningborg.

I vandt på udebane mod Dronningborg med 3-2. Kan du sætte ord på jeres præstation?

- Dejligt med en sejr på en svær udebane, og skønt at høre sejrssangen gjalde igen. Vi spillede en fin første halvleg, hvor vi var godt organiserede, og var farlige på omstillinger, og kunne gå til pause foran 2-0. I anden halvleg blev vi trykket længere baglæns, og Dronningborg forsøgte sig med et hav af indlæg, som vores forsvar dog var dygtige til at forsvare sig imod.

Nicolai Danmark Sørensen var igen en afgørende faktor med 2 mål. Hvordan ser du hans betydning for holdet, når han har scoret næsten 3/4 af jeres mål i sæsonen?

- Nicolai Danmark er en dygtig målscorer, og det er jo ikke en tilfældighed, han er helt i top blandt rækkens topscorere. Imponerende at han sæson efter sæson formår at være holdets helt store målsluger, hvilket kommer sig af stor erfaring samt en stor træningsflid. Dernæst skal man jo ikke glemme, at han har dygtige assist magere omkring sig i offensiven.

Med denne sejr holder I liv i håbet om at nå 6. pladsen og undgå direkte nedrykning. Hvordan påvirker dette holdets moral og motivation frem mod de sidste kampe?

- Moral og motivation, kan man aldrig tage fra vores hold, men tingene skal virkelig flaske sig, hvis vi skal nå 6 pladsen.

Hvad vil I tage med jer fra denne kamp, som I kan bruge i de kommende kampe?

- Sejre er altid godt for et holds selvtillid, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi gerne vil slutte sæsonen godt af.

Kampfakta:

Kamp: Dronningborg - BSI
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 7
Resultat: 2-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste