Bruger sejren som platform for kommende kampe
Interview med: Flemming Prip fra Nørresundby fB.
Hvordan vil du beskrive holdets præstation i premieren mod Nordens Paris FC, hvor I sikrede jer en sejr på 5-3?
- Jeg syntes vi spiller en god fodboldkamp mod Nordens Paris og hele taget blev det en rigtig premiere dyst med masser af nerve og fight. Jeg synes vi kommer ud med godt udtryk og vi får i kampens første fase lagt det høje pres vi gerne vil på vores modstandere. Vi kommer også foran og jeg føler egentlig vi er i god kontrol selvom Nordens også får et par muligheder. Desværre for os opstår der lidt tumult ved 3-0 og vi får 4 gule kort ved en hovedskade til vores keeper. to stk til bænken og to stk til afkøling i ti minutter. En lidt uforståelig situation som kunne have været håndteret bedre hele vejen rundt. Anyway kom Nordens på 3-2 i den periode og der var pludseligt spænding om udfaldet. Dog fik vi os kæmpet igennem og fuldtallig til sidst slog vi sejren fast.
Hvordan følte I jer med det høje antal mål i kampen, og hvad mener du var afgørende for, at I kunne trække sejren hjem?
- Som beskrevet var vi ikke lige herrre over den tumult der gjorde at Nordens blev lukket ind i kampen. Når det er sagt spillede vi en god kamp og syntes også vi fortjente de tre point.
Hvordan vil I bruge denne sejr som en platform for at fortsætte succesen i de kommende kampe, og hvilke positive elementer tager I med fra kampen?
- Jeg syntes vi lykkedes ret godt med vores gameplan, og vi arbejder videre i denne uge med at blive endnu skarpere på de ting vi skal lykkedes med mod Skalborg i den kommende weekend.
Hvad er jeres mål og forventninger til sæsonen, og hvordan vil I arbejde hen imod dem efter denne sejr i premieren?
- Der er ikke noget ændret i målsætningen ud over at det er dejligt at være på tavlen. Det er altid vigtigt at komme godt fra land og vi ser glade og motiverede hen mod weekendens runde mod Skalborg.