Billede beskrivelse

Brønderslev IF har stort kendskab til kommende modstander

15. september 2023 kl. 09.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Daniel Svane, Brønderslev Idrætsforening.

Hvordan har I forberedt jer specifikt til kampen mod Storvorde/Sejlflod?

- Jeg tror næsten, at drengene er en smule spændte på at skulle tilbage på træningsbanen. Vi har endnu ikke haft en reel træningsuge siden sæson startede, og det er bekommet os vel. Så det er egentlig ikke så meget vi skal have rettet til. Vi skal holde alle varme og klar, så vi kommer med samme attitude, som de seneste par kampe.

Hvor godt kender I modstanderne fra Storvorde/Sejlflod, og hvordan har I analyseret deres spillestil?

- Storvorde er vel nærmest det hold i puljen vi kender bedst, da vi begge har været fast inventar i S1 de seneste par sæsoner. Derfor har vi heller ikke lavet den store analyse - vi ved hvad det kræver. Vi skal være klar til at kæmpe og tage alle duellerne, ellers får man ikke succes i Storvorde.

Hvordan har I arbejdet på at forbedre jeres præstationer i forhold til den første kamp mod Storvorde/Sejlflod, hvor kampen endte uafgjort?

- Der er rigtig meget vi skal have forbedret fra det første opgør, hvor vi nærmest var heldige med at få uafgjort, på trods af at vi var foran 2-0 efter en halv time. Storvorde er bare et bundsolidt hold, som er helt afklaret med deres kompetencer og det er oftest de sværeste at spille mod. Derudover må man også tage hatten af for Storvorde, der har hentet rigtig mange point. Så jeg spår en tæt kamp, som meget vel kan blive afgjort til aller sidst.

Med en imponerende målscore på 23 mål i sæsonen og en 1. plads, har I ambitioner om at rykke op i Jyllandsserien, og hvordan holder I fokus på at nå dette mål?

- Vi er meget tilfredse med vores offensive udtryk hvor vi har været både produktive og skarpe. Meget af dette skal dog også tilskrives vores bagkæde, som er ekstremt gode på bolden. Det er fornøjelse og se hvor dygtige vi er blevet i det opbyggende spil hvor især vores nye stopper Frederik Kibsgaard har imponeret stort. Så vores fokus er at bygge på og så må vi se hvor langt det rækker.

Kampfakta:

Kamp: Storvorde/Sejlflod – Brønderslev IF
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Kamptidspunkt: 17. september kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste