Bliver det til comeback i 2024?
Interview med Rasmus Køhrsen fra Gundersted IF.
Har I en bestemt kamp i kampprogrammet, som du ser mest frem til og hvorfor den?
- De lokalopgør der ligger og venter, er altid intense og har det eget liv, så dem ser vi frem til.
Hvad er klubbens overordnede målsætning for den kommende sæson?
- Det bør være at spille med, hvor det er sjovt. Dette mener jeg bestemt også at kvaliteten er i truppen er til. Sidste sæson snublede vi på målstregen i playoff-finalen, og det har givet blod på tanden.
Har du personlige mål, som du gerne vil dele for forårssæsonen?
- Mit personlige mål er vist bare at komme tilbage på fodboldbanen igen efter næsten to års skadespause. Om det lykkes, må tiden vise?
Hvad mener du, er nøglen til succes for holdet i forårssæsonen, og hvordan kan du bidrage personligt til at opnå disse succeser?
- Kontinuitet - ganske enkelt. Kan vi træner og stille med noget nær det samme hold hver kamp, så skal der nok ligge en del point at vente. Om jeg så kan bidrage til det er endnu usikkert.