Billede beskrivelse

Biersted kan spille frit og uden pres

08. juni 2023 kl. 09.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jens-Kristian Sørensen fra Biersted.

I tager hjemme imod Dronninglund, hvad er dine forventninger til kampen?

- Nedrykningen er nu en kendsgerning og vi kan derfor spille helt frit og uden pres. Samtidig starter årets byfest med flere kampe på anlægget denne aften, så jeg er sikker på der kommer mange mennesker. Jeg håber gutterne giver den alt hvad de har, så publikum forhåbentlig for en seværdig og underholdende kamp. Vi skal samtidig huske på at vores modstandere har meget at spille for, så vi kommer naturligvis til at spille alle kampe med alt hvad vi har.

Du gav jer efter sidste spillerunde under 1% chance for at overleve i Serie 1, hvilken betydning får det for jer i de sidste 3 kampe?

- Efter Skalborgs sejr over KFUM er vi definitivt nede. Det ændrer dog ikke ved vores tilgang til de sidste 3 kampe. Vi spiller for at vinde hver gang.

Hvad er succeskriteriet for jer inden kampen fløjtes i gang og hvad skal der til for den mission lykkes?

- Jeg håber vi kan få vist vores hjemmepublikum, at vi godt kan spille noget underholdende fodbold. Jeg forventer vi skaber flere chancer og lukker bedre af end i den forrige kamp.

Kampfakta:

Kamp: Biersted – Dronninglund
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Kamptidspunkt: 8. juni kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste