Biersted IF sejrer stort over Østervrå og forbereder sig nu på Aabybro
Interview med Jens-Kristian Sørensen fra Biersted IF efter kampen mod Østervrå IF
Hvordan vurderer du jeres 5-0 sejr over Østervrå, og føltes det som om, der var en markant klasseforskel på holdene?
- Det var meget mere end vi havde turde håbe på. Vi spillede en super kamp over hele linjen. Østervrå IF er klart det bedste hold vi har mødt indtil nu, så resultatet er måske lidt misvisende. Jeg er sikker på de får rigtig mange point fremadrettet i denne sæson.
Hvad gjorde forskellen i kampen, der sikrede jer en så overbevisende sejr?
- Vi kom med en masse energi og fysisk fra start i kampen, så allerede der fik vi vundet lidt momentum med flere lange indkast og hjørnespark. Østervrå IF fik sjældent ro og tid til at sætte deres spil, hvilket gjorde de kom til at løbe mere efter os end omvendt.
Hvordan ser du denne sejr i forhold til jeres samlede målsætninger for sæsonen?
- Målsætningen er fortsat at være i toppen af tabellen når sæsonen slutter, og med denne sejr, og 3 sejre i streg, så har det selvfølgelig ikke ændret på noget. Det kunne godt blive Østervrå IF der kommer til at spille med helt i toppen, så det er klart at denne sejr var meget afgørende i det kapløb.
Hvilke aspekter af jeres spil tager I særligt med jer videre fra denne kamp?
- Jeg synes indstillingen og energien der blev lagt for dagen er noget af det vigtigste at tage med videre. Hvis vi fortsætter disse takter, så ser det virkelig fornuftigt ud. Vores opstillinger og kontra i anden halvleg var også bedre og farligere end længe, så det håber vi naturligvis også at vi kan tage med videre i de kommende kampe.
Efter den flotte sejr mod Østervrå, hvordan holder I fokus frem mod kampen mod Aabybro?
- Vi snakkede efter kampen om, at det er vigtigt at komme med samme attitude og energi til alle kampe, så vi ikke pludselig begynder at tage for let på det fordi vi har vundet tre kampe i træk.
Hvilke udfordringer forventer du, at Aabybro kan byde på i denne kamp?
- Vi har ikke set dem spille i denne sæson, men resultaterne viser at de har holdt buret rent i to kampe, og kun lukket 2 mål ind mod Østervrå IF. Vi må derfor forvente, at de står godt på banen og er svære at score i mod. De er også inde i et tæt kampprogram, som vi også har stået i, så det er bliver spændende at se hvor de står rent fysisk.
Hvordan vurderer du jeres chancer mod Aabybro, og er der noget særligt, I har forberedt jer på til denne kamp?
- Vi har et tæt kampprogram, så vi har faktisk ikke trænet siden sidste kamp, så på den måde har vi ikke forberedt noget specifikt til kampen mod Aabybro IF. Når det så er sagt, så er det en kamp vi går ind til som alle andre - for at vinde. Vi har momentum nu, og det skal vi fastholde så længe som muligt. Vi er selvfølgelig også favoritter qua vi kommer fra serie 2 og har fået en super start på sæsonen, så alt andet end en sejr på hjemmebane vil da være en skuffelse.
Hvilken betydning har hjemmebanefordelen i denne kamp, og hvordan vil I udnytte den?
- I sidste sæson tabte vi næsten ikke på hjemmebane, så det håber vi da at vi kan tage med videre i denne sæson. Hjemmebanen skal helst være et fort, hvor intet hold skal kunne slå os. Vi har altid mange tilskuere på hjemmebane, som giver lidt ekstra liv til kampene, og dem vil vi da gøre alt for at give en sejr. Mange af disse tilskuere tager faktisk også med til de fleste udekampe og støtter holdet, og det er vi meget taknemlige for.