Billede beskrivelse

Biersted IF klar til kamp mod Østervrå med justeringer i truppen efter skader

20. august 2024 kl. 09.00

Interview med Jens Kristian Sørensen fra Biersted IF før kampen mod Østervrå IF

Hvordan forbereder I jer på at møde Østervrå IF, der også har haft en perfekt start på sæsonen med to sejre?

Vi har ikke meget tid til at forberede os, da denne kamp er blot to dage efter kampen mod Brønderslev. Vi har dog en let træning mandag, hvor vi har mulighed for at få løsnet op og klargjort os til kampen mod Østervrå IF. Vi så deres kamp mod Jetsmark i lørdags, så vi har en ide om hvordan de spillere, og så må vi se om vi kan dæmme op for det.

Hvilke taktiske tilgange vil I anvende for at udnytte Østervrå IFs nuværende form og sikre en positiv præstation på udebane?

Vi vil som altid fokusere på vores eget spil. Hvis vi kan spille lige så koncentreret og godt som i sidste runde, så tror jeg på vi kan få en sejr. Det handler om at stå rigtig defensivt og være i god bevægelse offensivt, så vi har flere der tilbyder sig i opbygnings- og afslutningsspillet.

Hvordan vurderer du Østervrå IF som modstander, og hvilke styrker og svagheder vil I fokusere på i jeres forberedelser?

De ser ud til være et godt sammenspillet hold, som har gode indbyrdes relationer. De vil gerne spille bolden langs græsset som os selv, så det handler om at vi kan få overtaget og få vundet duellerne, så det ikke er os der kommer til at skulle jagte dem.

Hvordan ser truppen ud op til denne vigtige kamp, især med hensyn til skader og spillernes generelle form?

Vi har desværre et par skader og et par spillere der skal arbejde, så vi bliver nødt til at ændre lidt på truppen og startopstillingen fra sidste runde. Ellers så håber vi at benene restituerer hurtigt, så de er friske til endnu en vigtig kamp.

Kampfakta

Kamp: Østervrå IF - Biersted IF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 25
Kamptidspunkt: 20. august kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste