Biersted forvener målrig og underholdende kamp mod Vesterbro IK
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jens-Kristian Sørensen fra Biersted IF.
I møder de unge drenge fra Vesterbro IK i næste kamp. Hvad er jeres forventninger til denne kamp, og hvordan planlægger I at tackle udfordringen med at møde en ny modstander?
- Vi forventer en underholdende kamp. Vesterbro IKs seneste resultater vidner om målrige kampe, så vi håber at det bliver en seværdig kamp med to hold der gerne vil frem over stepperne.
Mødet mellem jer, som nedrykkere til Serie 2, og Vesterbro IK, som oprykkere til Serie 2, kan være interessant. Ser I jer selv som favoritter i kampen, eller hvordan tilgang har I til at håndtere denne dynamik?
- Vi har ikke det store kendskab til Vesterbro IK endnu. På deres resultater indtil videre, så ligner det et hold der hører til i serie 2 med to sejre og to nederlag. Hvem der er favoritter er derfor svært at vurdere så tidligt i sæsonen, men vi vil helt sikkert gå efter en sejr.
Som nedrykkere har I en særlig erfaring fra en højere liga. Hvordan vil I bruge denne erfaring til at skabe en fordel i kampen mod de unge drenge fra Vesterbro IK?
- Det er ikke noget vi tænker over. Vi er i samme række nu, så vi forventer en lige kamp. Måske kan vores erfarne spillere være med til at støtte vores yngre spillere i de svære perioder i løbet af kampen. Ellers griber vi kampen an som enhver anden kamp.
Kampen mod Vesterbro IK er en ny mulighed for at ændre kursen. Hvordan planlægger I at udnytte jeres styrker og erfaring til at opnå en positiv præstation og resultat i den kommende kamp?
- Vi skal bygge videre på de positive tendenser vi har set fra de seneste runder. Vi viste god fysisk og så rent konditionelt ud til at være i bedre forfatning end tidligere, så det kan sagtens være en faktor vi kan bruge i kampen mod Vesterbro IK også.