Betina Nielsen: Vi skal vinde vores kampe for at spille med om oprykning
Interview med Betina Nielsen fra Bangsbo Freja efter sejren over Holte IF.
I mødte Holte IF på hjemmebane og vandt som ventet 3-1. Sæt ord på kampen. Hvordan oplevede du jeres præstation?
- Vi sad på spillet i store dele af kampen, men vi havde også vores udfordringer med at komme igennem deres midtbane, hvor vi for nemt mistede bolden, der skabte lidt frustrationer blandt spillerne. Det fik vi styr på i halvlegen, så vi kom ud til anden halvleg med større ro og spillet blev mere flydende.
Med 3 kampe igen ligger I i en god position. Hvordan ser du på jeres chancer med det slutprogram I har?
- Umiddelbart ser det ud til at vi kan komme til at spille med om oprykning, men det kræver, at vi vinder vores kampe og ikke tager for let på de kommende modstandere.
Hvad fungerede særligt godt for jer i kampen mod Holte IF, og hvad skal I arbejde videre med frem mod de næste kampe?
- Vi er blevet gode til at bruge frustrationer i spillet til at kæmpe for hinanden i stedet for at det sætter sig i hovedet og kommer til udtryk i dumme gule kort. Vi skal arbejde videre med dette og derudover spille det gode spil som vi ved vi kan.
Hvordan er stemningen i truppen med udsigt til en mulig oprykning, og hvordan holder I fokus på de kommende opgaver?
- Stemningen er positiv, men vi har før stået i denne situation og misset fordi det har sat sig mentalt. Vi skal derfor have fokus på at spille vores spil og ikke tro at det er rene walk-over kampe.