Bedre fysisk form skal sikre point mod SGIF
Interview med Danny Jensen fra BSI før kampen mod SGIF
Hvordan forbereder I jer på at møde SGIF efter et uventet pointtab mod Gug?
- Ny kamp, ny modstander, og denne gang gælder det en udekamp mod rækkens bedste mandskab efter min mening. Svenstrup holdet indeholder stor kvalitet, og vi skal finde helt andre takter frem, hvis vi skal have point med hjem
Hvilke erfaringer fra jeres første møde med SGIF kan hjælpe jer i den kommende kamp?
- I det omvendte opgør spillede vi en rigtig god første time, men løb så tør for energi, og satte en 3-1 føring over styr. Jeg tror vi er kommet i bedre fysisk forfatning nu, så det ikke bliver det fysiske aspekt vi går ned på.
Hvordan vurderer du jeres chancer i kampen, og ser du nogen klar favorit?
- Vurderet udfra tabellen, kunne det godt blive et jævnbyrdigt opgør igen, men tror det handler om hvem der er mest klar på dagen.
Hvilken mentalitet tager I med jer til opgøret mod SGIF på udebane?
- Vores mentalitet er den samme til alle kampe, ude som hjemme, vi går ud for at levere det bedste vi kan, så vi efterfølgende kan se hinanden i øjnene.