Billede beskrivelse

Balancen mellem skuffelse og tilfredshed

09. april 2024 kl. 16.01

Interview med Danny Jensen fra BSI efter kampen mod St. Retstrup.

Hvordan føler du om det uafgjorte resultat på 2-2 mod St. Retstrup i sæsonens første kamp?

- Vi formåede ikke helt at ramme samme niveau som i kampen mod Helsted, så alt i alt er vi tilfredse med 1 point. Vi var på hælene i første halvleg, hvor vi gav St. Restrup alt for meget ro på bolden, vores presspil hang slet ikke sammen, og vi fik for stor afstand i kæderne og mellem kæderne. I pausen fik vi lavet lidt ændringer, hvilket gjorde at kampen ændrede lidt karakter, da vi fik bragt lidt mere fysik ind i opgøret. St. Restrup havde chancer til at afgøre kampen, og vi følte vi blev snydt for et straffespark, så måske var resultatet fair nok.

Hvad var din vurdering af holdets præstation i kampen, og hvad var de positive elementer, I kan bygge videre på?

- Vi fik undervejs i kampen vendt et truende nederlag til en 2-1 føring, men inden vi havde fået armene ned, udlignede St. Restrup til slutresultatet 2-2. Så set med de positive briller, var det positivt, at vi formåede at ændre strategi og tilgang i anden halvleg. Alt tyder på, at vi er klar over, hvad der kræves, nu skal vi blot være klar i 90 minutter.

Hvad tror du var årsagen til, at I ikke kunne sikre sejren, og er der områder, I vil fokusere på at forbedre?

- For anden uge i træk, indkasserede vi et mål lige efter at have bragt os foran, så der skal snakkes lidt om parathed og koncentration på de afgørende tidspunkter.

Hvordan vil I som hold arbejde på at optimere jeres angrebsspil, især med fokus på Nicolai Danmark Sørensens mål?

- Dejligt at sidste sæsons topscorer Nicolai Danmark Sørensen fortsætter sin målstime, og det er rart at se vi kreerer de chancer der skal til. Begge mål faldt efter fremragende forarbejde af Oliver Hjortshøj, og når vores offensiv formår at true modstanders bagkæde, vil vi være farlige for alle hold.

Kampfakta:

Kamp: St. Restrup - BSI
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 7
Resultat: 2-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste