Balancen mellem aktivitet og hvile bliver afgørende i Valsgård IF
Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83
Hvordan er stemningen i truppen efter vinterpausen?
- Stemningen er god. Der er blevet tanket ny energi, og nu skal vi i første omgang arbejde med den fysiske form. Hvis spillerne møder stabilt op, kommer de i fornuftigt form på 7-8 uger.
Har I planlagt nogle særlige aktiviteter for at styrke sammenholdet?
- Den ugentlige omgang med hinanden er egentligt det vigtigste, for det skal være sjovt og lærerigt at komme til træning. Herudover har vi en træningslejr planlagt i marts.
Hvordan forbereder I jer fysisk på en lang forårssæson?
- Vi arbejder på at komme i god forfatning nu, hvorefter der kommer nogle anderledes uger i foråret, hvor vi skal finde den rette dosering på aktivitet og hvile.
Hvilke aspekter af jeres spil vil I arbejde mest med i opstarten?
- Vi vil have fokus på vores overgang til pres og vores omgang med kuglen.