Bælum/Solbjerg søger sejr for at styrke placeringen i tabellen
Interview med Danny Jensen fra Bælum/Solbjerg før kampen mod KVIK/Aalestrup
Efter det positive resultat mod Vorup FB, hvordan forbereder I jer til den kommende udfordring mod KVIK/Aalestrup?
- Der venter os en svær opgave på Hvam Stadion. Præcis som os selv hunger KVIK/Aalestrup efter en sejr, så tænker der venter en hård fight mellem to jævnbyrdige hold. Vi napper en god intens tirsdags træning, og torsdag er der taktik-snak, bordtennis-dyst, efterfulgt af halinspektørens frikadeller og kartoffelsalat.
Hvad er jeres fokus og taktik for at sikre en sejr mod KVIK/Aalestrup?
- Vi vælger at fastholde vores egen stil, og holde fokus på de ting vi selv kan være herre over. Vi accepterer, at vi er i en proces, hvor vi skal vænne os det både det fysiske og taktiske element i serie 1, og forsøger at bygge på uge efter uge.
Hvor vigtig er denne kamp i forhold til jeres placering i tabellen, og hvordan håndterer I presset?
- Alle kampe er vigtige, og som tidligere nævnt trænger vi til at mærke sejrens sødme. En sejr styrker moralen og troen på at vi gør det rigtige.
Hvordan er stemningen og motivationen i truppen inden den vigtiage kamp mod KVIK/Aalestrup?
- Stemning og motivation er altid høj hos De Blå Hjerter, hvis man ikke er motiveret, når man bærer den blå trøje, er man ikke med på holdet.