Asaa/Hjallerup skuffet over tabte point mod Bangsbo
Interview med Nikolai Juul Jensen fra Asaa/Hjallerup.
Hvordan har niveauet overordnet været i jeres kreds og er du positivt eller negativt overrasket over det?
- Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg negativt overrasket over det. Det lyder meget ironisk, når vi taber 6 point til Bangsbo, men synes kun det er Sulsted, som kan byde os rigtig op til dans. Vil dog også gerne nævne Holtet og Dybvad, som jeg synes er den positive overraskelse for mig, selvom de begge rykker ud af rækken. Forventningen inden sæsonen var vel også at de ville få det svært, men synes de bider overraskende godt fra sig.
Hvis du skulle pege på det hold, der har overrasket dig mest på den positive side, hvem ville du så pege på og hvorfor?
- Som sagt, de to bundhold. Men det er også ud fra forventningerne inden sæsonen. Nu har jeg ikke set dem spille udover de kampe, hvor vi selv har spillet mod dem, men også hvad jeg hører fra andre trænere, så har de haft det svært mod de to hold, selvom de ligger hvor de gør.
Og så er det jo fristende at spørge om det samme med negativt fortegn, hvilket hold modsat være den største negative overraskelse for dig og hvorfor?
- For mig er det VHG/GS, havde regnet med de ville spille med om oprykningen. De er nedrykkere fra Serie 2, så havde regnet med, at de havde lidt mere at byde på. Det skal også siges, at de to kampe vi spiller mod dem, nok er vores bedste kampe i foråret.
Hvordan skal i bruge sommerpausen – står den på let sommertræning/sommerturneringer, eller holder i et velfortjent hvil frem til slutningen af juli/starten af august?
- Vi har en lille pause nu, men der går ikke så længe inden vi starter op igen. Vi ved der er en svær opgave i vente til efteråret. Så det er med at være 100 procent klar til første turneringskamp.