Billede beskrivelse

Asaa/Hjallerup ser frem til en ny sæson med Jacob Thomsen på mål

26. juli 2024 kl. 08.00

Interview med Nikolai Juul Jensen fra Asaa/Hjallerup.

Hvis du kigger ind i spåkuglen, hvem forventer du så, der bliver manden der kommer til at sparke bolden i kassen for jer og hvilke ord vil du sætte på hans betydning for holdet?

- Skal jeg pege på én, så er det Mads Davidsen. Men jeg spår dog, at vores mål er fordelt godt ud over hele holdet. Vi må jo nok forvente at lave lidt mindre mål i denne sæson.

Det er ikke nok at have en farlig mand for målet, man skal også gerne have en sikker sidste skanse, hvem har I til at stå på stregen og hvad er hans forcér?

- Det er vores keeper, Jacob "Bubber" Thomsen. Han er en svær mand at score på, heldigvis for os. Hans rolige og meget autoritære måde at bære sig selv på. Det må være hans force.

Alle hold har også en overset stjerne, manden der tager de ekstra meter. Hvis du skulle pege på den spiller, der har dette prædikat hos jer, hvem ville det så være?

- Mads Bærentsen. Han er indbegrebet af en arbejdsmand. Løber alle de ekstra meter og mere til. Midtbanen (Mads og Claes) på vores hold er voldsomt undervurderet.

Hvis man som spiller ønsker at finde et nyt hold, hvorfor bør man så vælge netop jeres klub?

- Vi er nok den Serie 2 klub, som bliver opvartet mest. Der er træningstøj i klubben, som bliver vasket og ligger klart til hver træning. Vi er en af de få klubber, som stadig har sit eget klubhus, med nok en af de bedste græsbaner. Derudover er der et helt unikt sammenhold i klubben. Så skulle man have lyst til at prøve sig af i Asaa/Hjallerup, så er man altid velkommen. Der trænes tirsdag og torsdag fra 19:00-20:30, i Asaa.

Hvordan ser din egen fremtid ud inden for fodboldens verden, og hvad er dit personlige mål for efteråret?

- Der skal ikke ligges skjul på, at planen var at jeg stoppede til sommer. Jeg har selv støtte ambitioner end Asaa/Hjallerup, intet imod klubben, for den er fantastisk, men den har også sine begrænsninger. Jeg er heldigvis stadig en ung træner, og har mange år foran mig. Det personlige formål er klart, at vi udvikler os. Ikke mindst som hold, men i den grad også som klub. De seneste år er der sket meget i Asaa/Hjallerup, især i den positive retning. Det er noget man ikke må tage for givet, og stadig arbejde benhårdt på, at det fortsætter. Vi er en skrøbelig klub, ligesom mange andre breddeklubber.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste