Billede beskrivelse

Asaa/Hjallerup måtte nøjes med point i sen Biersted-udligning

09. juni 2025 kl. 18.01

Interview med Nikolai Juul fra Asaa/Hjallerup efter kampen mod Biersted

Hvordan oplevede du kampen mod Biersted, som endte 1-1?

- Det blev, som frygtet, en svær kamp. Vi havde svært ved at skabe de helt store chancer mod et hold, der stod godt organiseret og formåede at trække alt tempo ud af opgøret. De lykkedes med deres gameplan og fik til sidst udbytte af en dødbold, som vi indkasserede på. Efter kampen gav deres træner os ros for vores spil – noget jeg sætter stor pris på. Men som vi ved: Godt spil alene er ikke nok i fodbold.

Hvordan vurderer du holdets indsats i en tæt og lige kamp?

- Der manglede de sidste procenter hele vejen rundt – både i spillet og i indstillingen. Biersted havde mere på spil end os, og det kunne man til tider godt mærke i kampen. Spillemæssigt var vi klart det bedste hold, men vi står tilbage med ét point hver, og det er trods alt det, der tæller i sidste ende.

Hvad var de vigtigste læringer fra kampen til resten af sæsonen?

- Vi har lært, at fodbold kan være ubarmhjertigt. Vi kæmper med at omsætte vores chancer til mål – det er den mest ærlige og enkle måde at sige det på.

Hvordan føles det at tage ét point med hjem fra udebane?

- Det føles som et nederlag, når man indkasserer et mål så sent.

Kampfakta:

Kamp: Biersted – Asaa/Hjallerup
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 1-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste