Billede beskrivelse

Asaa/Hjallerup hiver vigtig udesejr hjem i tæt kamp mod IFN

15. maj 2025 kl. 17.02
Opdateret 11. november 2025 kl. 16.28

Interview med Nikolai Juul Jensen fra Asaa/Hjallerup efter kampen mod IFN.

Hvordan oplevede du kampen mod IFN, og hvad gjorde forskellen på de to hold?

- Det minder meget om vores tidligere kampe mod dem – de står afventende, mens vi forsøger at nedbryde deres organisation. Det bliver to vidt forskellige halvlege, hvor vi i første halvleg dominerer på stort set alle parametre. Desværre får vi et gult kort lige inden pausen, og det får konsekvenser for vores spil. Vi formår aldrig rigtigt at finde rytmen igen i anden halvleg, hvor vi igen får et gult kort. En meget intens kamp, hvor begge hold gav alt, og hvor marginalerne blev afgørende.

Hvilke ting lykkedes særligt godt for jer i opgøret på en svær udebane?

- Vores energi og duelspil var i top – vi vinder stort set samtlige dueller i første halvleg og lægger et tungt pres på Nørhalne. Spillet med bolden fungerede også rigtig fint, trods en svær og tør bane. Vi valgte at spille uden en decideret 9’er, hvilket gav os gode muligheder i mellemrummene, og det lykkedes os at skabe flere store chancer, selv uden en klassisk angriber. Anden halvleg blev en anden sag, men der blev kæmpet til det sidste. Nørhalne bliver reelt kun farlige efter en for kort tilbagelægning – ellers skaber de ikke meget i åbent spil.

Hvad betyder sejren for jer i forhold til selvtillid og rytme i holdet?

- Den sejr betyder meget. Den giver os lidt luft til de nederste pladser og bekræfter os i, at det vi arbejder med, fungerer. Samtidig holder den også en spinkel chance i live for, at vi kan blande os i toppen igen.

Hvad tager I med jer fra kampen udover de tre point på kontoen?

- Moral og selvtillid. Vi var en vigtig og seriøs opgave allerede på fredag.

Kampfakta:

Kamp: IFN - Asaa/Hjallerup
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 1-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste