Asaa/Hjallerup hentede 3 point og er forsat ubesejret
Interview med Jonas Meng fra Asaa/Hjallerup.
Kan du beskrive holdets præstation i sejren på 4-2 mod lokalrivalerne fra Klokkerholm, og hvad var nogle af de afgørende øjeblikke i kampen?
- Holdet leverer en god første halvleg hvor vi styrer kuglen og scorer nogle flotte mål oppe foran hvor vi spiller også flot igennem. Anden halvleg kommer vi dårligt ud til og lukker 2 mål ind. Efter det får vi okay styr på det igen og kører kampen stille og roligt hjem.
I førte 3-0 ved pausen, men kampen blev tættere i 2. halvleg. Hvad tror du var årsagen til, at Klokkerholm kom tilbage, og hvad kunne I have gjort anderledes og var Jeppe Hedegaard præcis så stor en mundfuld som du frygtede?
- Jeppe er en dygtig spiller men mangler lidt hjælp fra holdkammeraterne. Heldigvis var vi i gavehumør og gav ham 2 mål.
Udover de 3 point, hvad betød sejren for jer, og hvordan påvirker den jeres sæsonmål og selvtillid?
- Det var 3 point vi skulle have. Efter første gang hvor vi spillede uafgjort er vi glade for revanche. Vi skal bare have sikret playoff placeringen og det hjælper godt på det.
At være ubesejret efter 12 kampe er en imponerende præstation. Kan du sætte ord på jeres sæson hidtil?
- Det er selvfølgelig en stor ting men det føles ikke helt så godt da vi har spillet mange uafgjorte som føles som nederlag. Men nu er målet helt sikkert at gå ubesejret igennem. Det er da lidt fedt.