Billede beskrivelse

Arden-træner kampformen er fundet til Sønderup/Suldrup-kamp trods nederlag til Strandby IF Farsø

11. maj 2023 kl. 12.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Simon Kristensen, cheftræner Arden IF

Hvilken følelse står du tilbage med efter de 90 minutter og nederlaget på 0-2 til Strandby IF Farsø?

- Vi manglede at vise lidt tænder. Jeg synes vi kommer godt fra start og får egentlig skabt et par gode chancer i det første kvarter. Derfra mister vi momentum, og får det aldrig rigtig tilbage. Strandby er virkelig god organiseret, det er svært at åbne dem op, når de først er kommet foran, og så har de bare en masse dygtige spillere, og et par angribere der hele tiden ligger på lur for at stikke i dybden. Vi har en del fejlaflevering op igennem midten, som de hurtigt blev halvfarlige på. Efter kampen var jeg nok meget glad for at det kun blev 2-0, og det var vores keepers fortjeneste, som normalt spiller i marken (dog gammel målmand).

Hvilke positive elementer kan du tage med dig fra kampen?

- Puha, ikke mange. Heller ikke fordi at det var super negativt, vi spiller som sådan ikke en håbløs kamp. Men vi bliver heller aldrig rigtig gode.

Resultat:

Kamp: Strandby IF Farsø – Arden IF
Dato: 9. maj
Pulje: Serie 3 Kreds 29
Resultat: 2-0

En ny kamp venter allerede om få dage, hvorfor skal man forvente I tager de tre point mod Sønderup/Suldrup?

- Vi har fået fundet kampformen, hvilket var det vi manglede mest i sæsonpremieren. Jeg tror på at vi kan true Suldrup og snuppe 3 point.

I tabte i premieren med 1-4 til Sønderup/Suldrup, hvad har I lært af den kamp?

- At det ikke er nok kun at have en træningskamp inden sæsonstart.

Hvad bliver de 3 vigtigste faktorer der skal fungere for at I vinder kampen og hvorfor vælger du at pege på disse?

- Kynisme, omgang med bolden og vores presspil.

Kampfakta:

Kamp: Arden – Sønderup/Suldrup IF
Dato: 13. maj kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste