Arden skal fortsætte hvor de slap
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Simon Kristense, cheftræner Arden IF
I hentede en sejr Skærtorsdag, hvordan skal I bibeholde momentum fra denne, når I møder Vindblæs?
- Vi skal fortsætte hvor vi slap. Vi kommer højst sandsynligt på græs, så jeg forestiller mig at spillet ved jorden bliver noget helt andet. Men formen er ved at være der, og med to gode træninger i ugen er vi klar til at hente tre point mere.
Hvem ser du som favorit til at løbe med de tre point (begrund gerne dit svar)?
- Det er meget svært at sige. Jeg kender intet til Vindblæs udover de resultater der har været. Det er altid svært at sige noget ud fra de første kampe efter en lang vinterpause. De har to sejre efter tre kampe, så det ser ud til at de godt kan finde ud af at spille fodbold. 50/50.
Hvad skal lykkes for jer og hvordan vil I gribe kampen taktisk an, således I står med de tre point?
- At holdet er tømmermændsfrie, at vi er tre udskiftere og at vi putter bolden i kassen.