Arden IFs fremtid er lys ifølge afgående træner Simon Kristensen
Interview med Simon Kristensen fra Arden IF
Hvordan har det været at træne i Arden IF de sidste 7 år?
- Fantastisk, intet mindre. Mange af drengene har jeg trænet de sidste 11 år, så vi er ved at kende hinanden. Jeg havde sagt ja til at tage over for 2. holdet for 7 år siden, men på grund af stor spillerafgang, blev 1. holdet trukket, og så var jeg ellers i spidsen for vores 1. hold i Serie 5. Det har været meget den samme stamme af spillere i 7 år, med lidt udskiftning hist og pist, men sammenholdet, humøret og det sociale har altid spillet maks. Jeg kommer til at savne drengene, og mon ikke jeg sniger mig ud og ser en kamp eller to i næste sæson 😉
Hvilken udvikling har du set i holdet i den tid?
- En flok drenge, der er blevet til mænd. Alt det der følger med seniorbold er de kommet godt efter. Deres evne til at spille fodbold har altid været der, men det er ikke altid talent, der vinder fodboldkampe på senior-plan. Så det tog lige et par år, før de fandt ud af det. Men det har de styr på nu og vi har fået vores andel af fighter-sejre.
Hvad har været den største udfordring i din tid som træner?
- Følge med gutternes alkoholindtag 😉 Jeg har det sidste års tid fået min del af bøder for at gå før kassen er tom!
Kan du nævne et mindeværdigt øjeblik fra din tid i klubben?
- Åh, der har været mange. Vi har haft vores del af op- og nedrykninger, men det mest mindeværdige må nok være da vi redder overlevelse ude i Nørager tilbage i efter 22. Den sejr føltes som en sejr til oprykning! Vi var nede 3-0, og kunne følge med live på de andre kampe, at vi bare skulle have 3 point for at sikre direkte overlevelse. Vi får vendt kampen på en tallerken med en ændring i taktikken og kommer foran 4-3. Så dropper vores målmand i 81. minut, og det ser sort ud, indtil vi overtiden får bragt os foran 5-4! Jublen var ekstatisk!
Hvordan har din trænerfilosofi ændret sig gennem årene?
- Jeg har aldrig været det store taktiske geni, så holdets velvære og det mentale aspekt af fodbold har været der, at jeg har kunnet byde ind. Så jeg vil umiddelbart ikke sige den har ændret sig så meget. Jeg startede min trænerkarriere, fordi min egen stoppede på grund af skade, og jeg var ikke færdig med at være en del af omklædningsrummet. Så må nok indrømme at jeg aldrig som sådan har haft en filosofi - andet end at det skal være pissesjovt at spille fodbold! (Og det er altid sjovest at vinde)
Hvad har været vigtigst for dig i forhold til holdets udvikling?
- Tilgangen til fodboldkampene. Fodboldkampe bliver ofte ikke afgjort på basis af talent, men af hvor meget holdet vil det. Det kræver at man går ind til kampe med ydmyghed og ærgerrighed for at ville præstere alt i ens magt de næste 90 minutter. Men samtidig skal man også kunne ryste det af sig efter kampen, og nyde hinanden selskab.
Hvordan ser du på klubbens fremtid, og hvad er dine håb for den?
- Den er lys! Det er altid svært at fastholde spillere, især når der er +30 minutter til samtlige træninger. Jeg håber at drengene holder ved, og derudover har vi for første gang i mange år et ungdomshold, hvor de snart bliver seniorer. Jeg håber at de endelig kan bryde igennem, og sikre oprykning til serie 2. Vi har været tæt på af flere omgange, så jeg synes de fortjener det. Det bliver lidt sjovere med linjedommer på.
Hvad er dine planer fremadrettet i forhold til trænerkarrieren?
- Nu skal jeg have en pause og nyde mine weekender. Og så har jeg næste sommer en lille knægt på 2 år, som formentlig er klar til at trille fodbold ude i haven. Når han skal starte på klubniveau om en 4 år, så har den klub i hvert fald den første frivillige til en trænertjans i mig. Hvad angår seniorplan, kan jeg roligt slå fast at jeg næppe kommer til at stå i spidsen for andre seniorspillere, end dem jeg har haft de sidste 7 år. Jeg har fået et par forespørgsler de sidste par år på at træne i andre klubber, men det har aldrig været relevant for mig. Jeg var det helt rigtige sted.