Arden IF-træner frygter ikke gummiben
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Simon Kristensen, cheftræner Arden IF
I tager hjemme imod Øster Hornum, hvad er dine forventninger til kampen?
- Jeg forventer en hårdt spillet og fysisk kamp. Og derudover forventer jeg at det skal skinne ud af os at vi har en oprykning at spille for modsat Øster Hornum.
Med jeres forrygende form i baghovedet, så er I vel klar til at påtage jer favoritværdigheden?
- Det kan vi nok ikke komme udenom. Men som jeg har sagt flere gange, så er serie 3 bold altid uforudsigelig. Det handler så meget om hvem der er der på dagen og hvem der vil det mest. Og det skal bare være os.
Ser man på stillingen, så har I alle muligheder for selv at afgøre det, men I skal gerne have minimum 1 point mod Øster Hornum, kan du frygte dine spillere får gummiben?
- Det gør jeg faktisk ikke. Jeg tror de havde været der allerede nu og det var vi ikke vist tegn på. Vi kommer til at gå efter 3 point, som i alle andre kampe. Og så tager vi den derfra.
Hvad er succeskriteriet for jer inden kampen fløjtes i gang og hvad skal der til for den mission lykkes?
- Point på tavlen. Vi skal fortsætte som vi har gjort hele sæsonen. Hårdt arbejde, tro på hinanden og egne evner og spille vores spil.