Arden IF fik skabt overtal på kanterne mod Aars IK
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Rico Jakobsen, dobbeltmålscorer Arden IF
I trækker jer sejrrigt ud af målfest fredag aften, hvordan vil du beskrive kampens forløb?
- Eftersom jeg (Simon, cheftræner) ikke var med, var drengene på egne ben. Og man kunne ikke forestille sig en bedre besked end at de formåede at komme tilbage efter 1-3.
Følgende er Rico Jakobsens ord:
- En kamp med to helt forskellige halvlege. I første halvleg formår vi ikke at få vores presspil til at fungere, og spillet med bolden var heller ikke tilfredsstillende på trods af vi spillede på en fin bane. De skaber store chancer på primært lange bolde, og fører ved pause 3-1 trods de havde muligheder for at føre endnu større. Anden halvleg bliver en helt anden kamp, hvor vi er i kontrol, og ved hjælp af et hurtigt (lidt heldigt) mål får tro på tingene igen. Resten af kampen spiller vi med ro og tro på egne evner, og formår ved god gejst at tage de 3 point med hjem.
Hvordan er du tilfreds med måden I fulgte jeres taktiske oplæg og hvad kunne I evt. have gjort bedre?
- I første halvleg er vi der slet ikke, og det bliver svært at få point i de kommende kampe hvis vi ikke er der 100%. Vi får justeret nogle ting i pausen, som vi forhåbentligt kan tage med videre.
Du har tidligere påpeget at I manglede skarphed og kynisme foran mål, det mål man da sige I med 4 mål fredag aften havde fundet frem, hvad var det der lykkedes så godt for jer?
- Vi formår at skabe overtal på kanterne, hvilket gør at vi får mange indlæg. Vi havde fokus på at få flere spillere i feltet hvilket lykkedes - alle 4 mål bliver scoret efter indlæg. Vi har to afslutninger på overliggeren i vores gode periode, så selvom vi laver 4 mål og fuldfører comebacket, var der stadig mulighed for at vi havde lavet endnu flere.