Billede beskrivelse

Anfører Søgaard: Mejrup bliver en svær nød at knække

25. april 2024 kl. 12.00
Opdateret kl. 16.17

Interview med anfører Aleksander Søgaard fra HVA Sydthy før kampen mod Mejrup GU.

Efter den imponerende sejr i den seneste kamp, hvordan forbereder I jer til mødet med Mejrup GU?

- Vi spiller allerede torsdag, så det bliver en træning tirsdag med fuld fokus på Mejrup kampen. Her vil der være fokus på det som lykkedes godt mod Vinderup, og de ting som lykkedes mindre godt.

Hvad har I lært af de første fire kampe, som I vil tage med jer ind i denne kamp mod Mejrup GU?

- Vi har lært, at vi skal møde motiveret op til hver kamp. Vi kan se, at alle modstandere bider fra sig, på hver deres måde. Resultaterne i puljen giver hver eneste uge nogle løftede øjenbryn, da man havde forventet et andet udfald. Dermed ser vi frem til kampen mod Mejrup, som er et stærkt hold, og ligesom vi scorer en del mål.

Hvordan vurderer du jeres chancer mod Mejrup GU, og hvilke områder vil I fokusere på for at sikre endnu en sejr?

- Kampen mod Mejrup bliver svær, de er et dygtigt hold, med flere spillere, som har spillet højere oppe. Samtidig spiller vi i Mejrup på en hverdagsaften, hvilket gør at kampen kan blive lidt anderledes, end hvis man havde spillet i weekenden. Vi skal derfor være fuldt fokuserede og kende vores opgaver til punkt og prikke, hvis vi skal have noget med fra Mejrup.

Er der specifikke områder, I vil fokusere på eller arbejde på i træningen frem mod næste kamp mod Mejrup GU?

- Vi har kun en træning inden kampen mod Mejrup, så det bliver begrænset, hvad vi kan arbejde med fra forrige kamp. Dog kommer vi med et godt resultat i ryggen, så vi har selvtillid og glæder os til at komme i kamp igen. Vi ser frem til torsdag og ønsker Mejrup god kamp.

Kampfakta:

Kamp: Mejrup GU - HVA Sydthy *
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 15
Kamptidspunkt: 25. april kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste