Billede beskrivelse

Andreas Drejer – Fiduspokalvinder og spildefinerende spiller

14. november 2024 kl. 07.02

Interview med Kristoffer Vorre fra Farsø/Ullits IK efter sæsonafslutning.

Hvad har været de største udfordringer, I har mødt i denne sæson, og hvordan har I håndteret dem?

- Den største udfordring har været at spille mod lavtstående forsvar. Det oplevede vi især i vores hjemmekamp mod KVIK, hvor de kæmpede flot og sikrede sig en sejr. Dog lærte vi en del af den kamp. Når modstanderne står lavt med alle spillere på egen banehalvdel, er det afgørende, at vores restforsvar fungerer optimalt, og at vi fylder feltet godt op. I den kamp havde vi desværre for mange spillere ude af position, og vi burde have spillet med en mere stationær angriber i den kamp.

Hvis du ser tilbage på sæsonens kampe, er der nogle taktiske justeringer, du ville have lavet?

- Vi har ændret lidt på nogle positioner i vores etableret angrebspil og vores høje presspil. Det skulle jeg have gjort før.

Er der en spiller, der har overrasket dig positivt og virkelig trådt frem i efteråret?

- Der er mange spillere der har trådt frem i efteråret. Jeg vil starte med at nævne Simon Thrige på højre backen. En spiller der har været meget spildefinerende for os. Han har eget højresiden mod samtlige modstandere.

Den unge Jeppe Kvist på venstre backen, der med sit rolige sind har gjort venstre backen til hans helt egen. Jonas Jensen i midterforsvaret der har pakket alle angribere ned, på nær en i Koldby/Hørdum. Sublim indsats af ham! Og til sidst skal der også lyde en stor ros til vores kreatør Andreas Drejer. En afgørende spiller for os, og har med sit indtog i klubben været med til at rykke samtlige spillere i den rigtige retning.

Hvem blev topscorer for jer i efteråret, og hvilken betydning havde hans præstation for jeres samlede resultat?

- Kristoffer Nørgaard blev topscorer i efteråret. En angriber der lever i feltet, hvilket gør at han laver mange "nemme" mål. Han er en utrolig vigtig prik for os på banen, da han med hans rutine og spil intelligens er med til at få holdet hen i den rigtige retning. I forårssæsonen 25 er jeg så heldig, at Kristoffer skal være træner sammen med mig. Det er jeg bare glad for, og jeg er sikker på, at han er med til at løfte seniorafdelingen.

Hvis du skulle udnævne "Efterårets spiller" hos jer, hvem ville du vælge, og hvilken indflydelse har han haft på holdet?

- Vi havde afslutningsfest d. 2/11 og her vandt Andreas Drejer vores fidus pokal. En klasse spiller, som har været mega vigtig for os. Niveauet er til langt mere en serie 2, men vi er heldige at han spiller hos os.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste