Billede beskrivelse

Anders Nygaard fra Aalborg Chang er nomineret til Seriesport.nu Award Forår 2023

14. juli 2023 kl. 07.56

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Anders Nygaard fra Aalborg Chang

Du er blevet nomineret til forårets spiller i Jyllandsserien til Seriesport.nu Award Forår 2023, er du overrasket over din nominering og hvilke ord vil du sætte på din og dit holds forårssæson overordnet set?

- Ja jeg vil sige jeg er meget overrasket. Jeg synes der er mange dygtige spillere i vores JS1 pulje, så at blive nomineret til dette, er jeg overrasket over. Jeg synes dog at vores egen Frederik Winterberg og Mathias Reberholt fra Chang ligeså godt kunne have været nomineret, de har begge vist et rigtig godt niveau. Vi har haft en svær sæson, i en rigtig god pulje. Vi er meget ærgerlige over pointhøsten i et par kampe, hvor vi følte vi havde gode chancer. Vi må samtidig erkende, at kvaliteten har manglet, samt skarpheden i det afgørende situationer, hvilket gør vi står som fortjent nedrykker sammen med Søften.

Hvad vil det personligt betyde for dig at vinde titlen som forårets spiller i Jyllandsserien?

- Det er altid rart, med et skulderklap, men mere kan jeg vist ikke bruge det til. Vi står stadig som nedrykkere, og det vil overskygge en del af glæden.

Hvis du skulle beskrive dig selv som spiller, hvilken type spiller er du så og hvor ligger din største styrke som fodboldspiller?

- Det er altid nemmere, at få andre til at vurdere en, end en selv. Men vil sige at jeg er en holdspiller, som gerne vil holdet det bedste. Jeg spiller der, hvor der er brug for det, om det så er som 8’er, 6’er eller helt fremme. Jeg nyder at spille fodbold, og det ser jeg som den største styrke.

Du er nomineret sammen med 4 andre rigtig dygtige fodboldspillere, hvorfor skal folk set med dine øjne sætte deres stemme på dig?

- Vil ikke anbefale at nogen stemmer på mig, da jeg så nok skal betale et urimeligt gebyr i vores allerede korrupte bødekasse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste