Billede beskrivelse

Alt er på spil for Aalborg Freja en sejr mod VSK kan sikrer dem en plads i Danmarksserien

21. juni 2025 kl. 08.03

Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja før kampen mod VSK Aarhus

Hvordan vil I gribe opgøret an, når I ved, at en sejr vil sende jer i Danmarksserien?

- Vi skal ud og angribe kampen – spille vores eget spil og få rystet de nerver, der kommer til at være, af os hurtigst muligt! Flere af os har heldigvis stået i denne situation før, og vi kender hinanden godt nok til at vide, hvad der kræves af hinanden.

Hvad bliver vigtigt for jer at holde fast i, både mentalt og spillemæssigt?

- Alle vores aftaler. Spiller vi med den selvtillid, gåpåmod, vilje til at løbe de ekstra meter for hinanden og med fart i boldomgangen, så kan vi gøre ondt på alle hold i denne række.

Hvordan håndterer I presset i sådan en kamp, hvor der står så meget på spil?

- Som nævnt ovenfor er det helt klart en styrke, at vi er så mange, der har spillet sammen i mange år efterhånden. Samtidig har vi stået i denne situation flere gange i forhold til at rykke op. Vi kender følelsen af at misse oprykning med mindst mulig margin fra sidste sæson, og den følelse vil vi for alt i verden undgå i år – og i stedet skabe den euforiske stemning, en oprykning vil medføre.

Forventer du, at mange møder op for at støtte jer i kampen om oprykning?

- Det har jeg en god fornemmelse af! Det er første gang i ti år, vi kan sparke os selv i Danmarksserien på egen hjemmebane, så det er hermed en kæmpe opfordring herfra til alle, der har muligheden for at lægge vejen forbi Frejaparken denne søndag 22. juni klokken 14.30 – de skal gøre det. Vel mødt!

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Freja – VSK Aarhus
Serie & Kreds: Jyllandsserien 1.1
Kamptidspunkt: 22. juni kl. 14.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste