Alt andet at jagte en oprykning vil være useriøst
Interview med Jeppe Ringberg fra IF Skjold Sæby.
Med den form, I kommer til kampen med, ser du jer selv som kæmpe favoritter mod FFI på udebane? Hvordan påvirker jeres form jeres selvtillid?
- Favoritter = JA, men kæmpe favoritter mener jeg ikke vi er. Som altid er bolden rund og har vi en kollektiv off-dag (gud forbyde det), så vil alle hold i puljen give os kamp til stregen. Dertil kommer, at ingen kender truppen endnu i kraft af at være 2. hold. Så alt hvad vi planlægger op til kampen kan være ødelagt på dagen.
I vandt sæsonens første opgør mod FFI med 3-1. Hvad lærte I af den kamp, og har I planlagt at implementere noget specielt i den kommende kamp baseret på disse erfaringer?
- FFI er godt organiseret, og et hold vi skal forsøge at nedbryde. Ellers har vi har ikke planglagt noget specielt til lørdag.
Hvor tæt føler du, at I er på at opnå oprykning til Serie 2? Er det noget, I aktivt forfølger, eller tør du allerede sige, at I er meget tæt på det mål?
- Det er helt klart en oprykning vi forfølger. Alt andet vil være useriøst. Det ville være fantastik, at kunne komme tilbage til serie 2 efter det seneste år i serie 3. Vi kan ikke selv afgøre en oprykning i weekenden, men det kan give os et fanstastisk udgangspunkt for en oprykning hen mod de sidste tre kampe hvis vi vinder over FFI på lørdag.
Hvordan ser I på de resterende kampe i sæsonen? Er der specifikke udfordringer eller modstandere, som I tror vil have indflydelse på jeres muligheder for at opnå oprykning?
- Vores udgangspunkt er det samme... Vi skal vinde de resteredende kampe og sikre oprykning så hurtigt som muligt (med eller uden hjælp fra øvrige hold).