Billede beskrivelse

AASI satser på sjovt fodbold med stærk mentalitet

18. marts 2025 kl. 19.31

Interview med Valdemar Greve fra AASI

Hvordan har trænerteamet forberedt holdet taktisk til foråret?

- Vi skal være mere robuste og lave færre fejl i omstillingssekvenserne. Vi prøver nogle spillere af på forskellige positioner og i forskellige systemer for at forbedre alsidigheden på holdet samt trygheden. Det gør vi for i højere grad at kunne tilpasse os kampforløbene bedre.

Hvordan vurderer I jeres defensiv/offensiv – er der områder, der skal forbedres?

- Vi har et stærkt hold, som kan mange ting, og vi skal stadig kunne tilegne os lidt mere. Vi skal bare have en lille smule mere koldblodighed, specielt når momentum ikke lige er på vores side. Vi skal blive bedre til at håndtere vores dårlige perioder, så bliver vi et ufatteligt bøvlet hold at spille imod.

Hvordan arbejder I med at forbedre holdets mentalitet og vinderkultur?

- Det er ikke et konkret fokus at arbejde med mentaliteten, i og med vi er i serie 3, men vi anerkender, at det fylder rigtig meget. Det er vigtigt, at det er sjovt at spille.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste