Billede beskrivelse

Aars vil dominere lørdagens kamp mod BSI

05. april 2025 kl. 08.30

Interview med Daniel Nøhr fra Aars IK før kampen mod BSI

Hvad type kamp forventer du mod BSI, som også vandt deres første kamp med 1-0?

- Jeg tror, at vi får en svære kamp her imod Bælum, men modsat også en kamp, hvor vi kommer retur på vores kunstgræs. Jeg har ikke selv det helt store kendskab til Bælum, men en nedrykker fra S2 skal nok ses som et tophold i vores S3 pulje i år.

Hvilke elementer af deres spil skal I være opmærksomme på i denne kamp?

- Pas. Vi holder 100% fokus på os selv i den kommende kamp og vil gøre hvad vi kan, for at få kampen over på vores præmisser.

Hvad skal I gøre for at sikre, at I fortsætter den gode start på sæsonen?

- Vi skal bestemme tempoet i kampen, hvilket jeg også tror vi kan. Truppen er i god fysisk form, og det tror jeg bliver vigtigt i denne kamp. Dernæst ved jeg også, at flere står og banker på døren for at spille minutter for vores hold, så det kræver at folk holder sig skarpe hele tiden.

Hvordan vil I gribe kampen an for at få de 3 point på hjemmebane?

- Vi skal frem over stepperne, men først og fremmest stadig have meget fokus på vores defensive organisation og arbejde i "når de har bolden". Det bliver helt sikkert en spændende kamp, som kræver fokus, disciplin og skarphed.

Kampfakta:

Kamp: Aars IK - BSI
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 29
Kamptidspunkt: 5. april kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste