Aars-træner: "Vi skal igen op på den store klinge"
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Aars-træner Kristian Skriver.
En ny kamp venter og I har mulighed for at tage 4. sejr på stribe, hvad skal set med dine øjne gøre for at bibeholde momentum fra de første spillerunders sejre?
- Vi skal igen op på den store klinge og være gode til de ting, vi har været stærke på i de første tre kampe. Derudover skal vi arbejde videre med nogle af de parametre, hvor der stadig er en del forbedringspotentiale.
Ser du jer som favoritter til at løbe med de tre point?
- Nej. Ud fra vore første tre kampe, som har været utrolig tætte, mit begrænsede kendskab til Dronningborg og deres resultater i de første tre kampe, ligner det igen en 50/50 kamp.
Hvad skal lykkes for jer og hvordan vil I gribe kampen taktisk an, således I står med de tre point?
- Vi får en gameplan klar, og vi er pt. et sted, hvor vi kan ændre kampenes momentum undervejs ved at lave om taktisk.
Hvordan vil du beskrive den Dronningborg som I står overfor og hvilke ord kan du sætte på dem som hold?
- Jeg ved ikke ret meget om dem. I vores første tre kampe, har vi haft en del fokus på modstanderne og hvad vi skulle være opmærksomme på ved dem. På lørdag kommer vi til at fokusere 100 % på os selv.