Aars-træner: En stabil sæson med op- og nedture
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med - Daniel Nøhr fra Aars IK.
I ender sæsonen som nummer 4, hvilke ord vil du sætte på jeres sæson overordnet set
- Overordnet en acceptabel sæson synes jeg. Der har selvfølgelig været op og nedture igennem sæsonen, som har været frustrerende for spillere som trænere, men vi har igennem hele sæsonen haft troen på egne evner, og samtidig har vi alle nok også vidst, at vi burde have flere point end tabellen siger nu. Det kan vi på ingen måde bruge som en undskyldning nu, men en konstatering om at vi simpelthen har været for dårlige/mindre skarpe i egen ende af banen. Dertil har vi jo lavet en del mål, og så længe at det er flere end vi har lukket ind, er det "altid" positivt.
Før sæsonen blev skudt i gang, hvad var jeres målsætning så foråret 2023?
- Min personlige målsætning var overlevelse med en godt spillende sæson, hvor vi fik brugt vores unge spillere en del.
Det er altid let at være bagklog, men hvad ville du hvis muligt, gerne have gjort anderledes og hvorfor?
- Jeg kunne have byttet lidt om på folk og deres positioner, da det muligvis havde forhindret nogle mål imod os, men vi skal også huske at hvert eneste mål, som vi lukker ind, er lærepenge lige i lommen på os selv.
Hvordan har niveauet overordnet været i jeres kreds og er du positivt eller negativt overrasket over det?
- Niveauet har været utrolig svingende synes jeg, så både positivt og negativt. Nu var det min første sæson som seniortræner og det er bare noget andet at spille/træne seniorfodbold. Jeg synes at bundniveauet i vores kreds, har været meget dårligt i handling men ikke mindst også i tanker.