Billede beskrivelse

Aars skal bygge videre på de gode takter

22. august 2024 kl. 08.00

Interview med Daniel Nøhr fra Aars IK før kampen mod Hornum IF

Hvordan forbereder I jer på at møde Hornum IF, der er nedrykkere fra Serie 2 og har startet sæsonen med to sejre?

- Vi har en enkelt træning tirsdag inden vi skal møde Hornum, hvor vi skal have løsnet benene op igen og ellers skal der bare bygges videre på de gode takter fra sidste kamp. Det bliver helt sikkert ikke en nem opgave at komme til Hornum og få en sejr, men vi skal da gøre alt hvad vi kan for at udfordre Hornum.

Hvilke taktiske justeringer planlægger I at gøre for at kunne matche et hold som Hornum IF, der har momentum?

- Vi skal ikke ud og lave meget om. Vi spillede en ok kamp imod Gundersted og var uheldige/uskarpe foran målet, så jeg tror godt vi kan vinde, hvis vi igen kan lave det samme antal chancer. 

Hvordan vurderer du Hornum IF som modstander, og hvad bliver nøglen til at få et godt resultat på udebane?

- Hornum er da klart et godt S3 hold, som nok også burde være favoritter til at rykke direkte op igen. Vi skal have hovedet med i hele kampen og ikke lade os gå på deres altid stærke opbakning. De er et stærkt sammenspillet hold, som kender hinanden rigtig godt, så vi skal selvfølgelig kunne modstå deres gode perioder, hvor vi må acceptere ikke at have bolden.

Hvordan ser truppen ud før denne vigtige kamp, både med hensyn til skader og spillernes generelle form?

- Det finder jeg ud af efter træningen tirsdag. Formen ser ok ud hos folk, så på det punkt, er der nok spillere at vælge imellem.

Kampfakta:

Kamp: Hornum IF - Aars IK
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Kamptidspunkt: 22. august kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste