Aars IK var hårdt presset før kampstart – så trådte hjælpen til
HERRE: Selvom optakten til kampen mod Svenstrup-Godthåb IF i Serie 3, Pulje 28 var præget af udfordringer, var Aars IK-træner Niels Greth efter slutfløjt både tilfreds og eftertænksom.
- Vores forberedelse til kampen var ikke god, da jeg desværre kun stod med ni mænd torsdag aften, fortæller Niels Greth men tilføjer:
- Men vi fik hjælp fra en del af klubbens Old boys-spillere, og vi fik hjælp af Kalle, som havde sagt ja til at finde sine støvler frem igen, for at vi kunne stille hold op. Og vi fik hjælp fra en U19-spiller også.
Træneren fortæller, at holdets ene mål blev scoret af U19-spilleren Noah Pedersen.
Niels Greth roser holdets indsats trods de svære betingelser.
- Jeg synes, at folk arbejdede mega hårdt. Og vi vidste, at det ville blive en svær kamp for os. Men vi lykkedes med en del af de ting, vi havde aftalt.
Han vurderer, at holdets indstilling og evne til at følge gameplanen blev afgørende for kampen.
- Vores gameplan blev fuldt. Set over 85 minutter spillede vi en god kamp og burde vel også have lukket den. I stedet for fik de scoret på et langskud, fordi vi ikke fik den sparket langt nok væk efter et indlæg.
På spørgsmålet om resultatets betydning for placeringen og holdets målsætning fortæller Niels Greth, at holdet tager én kamp ad gangen og derefter ser, hvor langt det rækker.
Erfaringen fra kampen er ifølge træneren, at holdet skal være fokuseret helt til slutfløjt.
- Vi skal kende vores besøgstid over 94 minutter og ikke bare de 90.
Trods de vanskelige forberedelser lykkedes det dermed Aars IK at få det ønskede udbytte af kampen. For Niels Greth og resten af holdet bliver opgaven nu at bygge videre på indsatsen – og samtidig holde koncentrationen helt frem til sidste fløjt.