Billede beskrivelse

Aars IK-træner tror på sejr over rækkens stærkeste mandskab

05. oktober 2023 kl. 08.32

Interview med - Daniel Nøhr fra Aars IK.

I står overfor topholdet Valsgård IF83. Hvordan forbereder I jer mentalt og taktisk til denne udfordrende kamp?

- Det bliver ikke meget anderledes end de andre kampe, men jeg kommer da til at have fokus på Valsgård og deres spil.

Valsgård IF83 har været stærke i denne sæson. Tror du på, at I kan overraske dem og hente en sejr?

- Valsgård har været rigtig gode og de er også det bedste hold i puljen, men jeg tror på at vi kan tage en sejr over dem.

Hvordan vil I gribe kampen an? Er der særlige strategier eller nøgleområder, I vil fokusere på for at få et positivt resultat?

- Vi vil selvfølgelig gå efter at vinde kampen, men ellers har vi altid en 2-3 mål for kampen, som vi vil have fokus på - og som også vil være med til at give os en positiv oplevelse uanset resultatet.

De sidste fire kampe inkluderer alle tre tophold i rækken. Hvem af de tre ser du som det stærkeste hold, og hvordan planlægger I at tackle disse udfordrende modstandere?

- Valsgård får titlen som det stærkeste hold - det er klart den kamp, hvor vi er blevet spillet mest rundt på banen, dog var vores præstation i Valsgård desværre heller ikke noget at råbe hurra for. Vi tager en kamp af gangen lige nu, og så fortsætter vi med at udvikle om det er hele holdet, hver enkelt spiller eller jeg som træner.

Kampfakta:

Kamp: Aars IK – Valsgård IF83
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Kamptidspunkt: 6. oktober kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste