Billede beskrivelse

Aars IK-træner: "taktikken og disciplinen kunne der ikke sættes en finger på"

31. maj 2023 kl. 16.02

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Kristian Skriver fra Aars IK.

Tre point til kontoen, hvordan vil du beskrive jeres præstation set over 90 minutter?

- Vi spillede solidt og gik tilbage til basis i forhold til det, der har fungeret bedst for os i foråret. Vi ville dog gerne have været bedre på bolden og i omstillingerne. Særligt i 2. halvleg, hvor vi kunne have forsvaret os bedre med bolden i nogle sekvenser og kørt nogle skarpere omstillinger i andre. Vi arbejder fortsat med at få possession og hurtighed i tanke og handling, som vi arbejder med i hver eneste træning, bedre til udtryk i kampene. Men indstillingen, taktikken og disciplinen kunne der ikke sættes en finger på i går.

Hvordan er du tilfreds med måden I fulgte jeres taktiske oplæg og hvad kunne I evt. have gjort bedre?

- Jeg er tilfreds.

Med sejren fastholdt i parløbet med Løgstør IF i toppen af rækken, har I allerede fokus på den nok afgørende kamp om d. 10. juni?

- Nej da.

Resultat:

Kamp: Dronningborg B – Aars IK
Dato: 29. maj
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 7
Resultat: 0-1
Målscorer i kampen: Mathias Hjorth

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste