Aars IK tager revanche med solid sejr over Helsted Fremad
Interview med Kristian Skriver fra Aars IK
Hvordan føltes det at få revanche for nederlaget til Helsted Fremad tidligere på sæsonen?
- Det var en solid og fortjent sejr, men vi skulle bruge lige lovligt lang tid på at få det overtag i kampen, som vi havde planlagt og forventet.
Var der specifikke taktiske justeringer, som gjorde forskellen i denne kamp?
- Nogle småjusteringer i forhold til vores første opgør. Men det lignede faktisk den første kamp mod Helsted. Vi var bare bedre defensivt og i afslutningsspillet den her gang.
Hvordan vurderer du jeres præstation i forhold til de mål, I satte før kampen?
- Som bestået.
Hvordan vil sejren påvirke jeres selvtillid fremadrettet, især nu hvor I er på 1. pladsen?
- Sejre avler sejre. Men vi er også inde i et hårdt program med kamp igen i morgen, og jeg tror at den lokale forhandler af sportstape og isposer har kronede dage i disse uger.