Aars IK kigger fremad efter nederlag til BSI og fokus på skarphed
Interview med Daniel Nøhr fra Aars IK efter kampen mod BSI
Var det retfærdigt, at I tabte kampen mod BSI, eller kunne I have gjort noget anderledes?
- Personligt mener jeg, at vi skulle have haft et point med fra kampen - og det tror jeg egentlig også at flere Bælum spillere var enig med mig i. Vi kunne bestemt have gjort ting anderledes i kampen, men vi havde chancer og spil nok til det ene point som tingene udviklede sig.
Hvad kan I tage med jer fra kampen mod BSI trods nederlaget?
- Vi skal være klar fra start og bruge de første minutter på at spille os ind i kampene. Ellers er det meget positivt, at vi fighter os tilbage i kampen og også er bedst i længere perioder af kampen.
Hvordan vurderer du spillernes indsats i den første kamp, hvor I ikke fik point?
- Overordnet set synes jeg, at folk leverede en godkendt indsats. Vi gav ikke mange chancer væk efter de første 20 minutter af kampen, men det var desværre også nok chancer til Bælum. Jeg er ærgerlig over at vi ikke får det ene point, for det fortjenende indsatsen, men modsat var det også et rigtig fornuftigt hold vi mødte.
Hvad skal der ændres for at få et bedre resultat i næste kamp?
- Skarphed fra start af kampen - ellers tror jeg fortsat på, at vi kan byde alle hold i puljen op til dans.