Aars IK fokuserer på mål mod SGIF
Interview med Daniel Nøhr fra Aars IK før kampen mod SGIF.
Efter det uafgjorte resultat mod Løgstør, hvordan vil I forberede jer til mødet med SGIF og sikre en positiv udgang på kampen?
- Vi skal have et par gode træninger i den kommende uge og fortsætte med de ting, som vi har gjort så godt de første par kampe i sæsonen. Jeg er sikker på, at vi får en positiv oplevelse imod Svenstrup, hvis vi holder ved det gode spil og samtidig er konsekvente på egen halvdel. Helt sikkert er dog, at vi skal op og have lavet mål igen.
Hvad har I lært af de første to kampe, som I vil anvende i kampen mod SGIF, og hvordan vil I tackle deres styrker?
- Vi har lært flere ting allerede - men den vigtigste er måske, at man skal slå til, når man har chancen for at få point. Jeg kender ikke meget til Svenstrup, så vi skal fokusere 100% på os selv.
Selvom SGIF har tabt deres første to kampe, hvordan vil I sikre jer, at I ikke undervurderer dem, og hvad vil være jeres nøgle til sejr?
- Igen, så kender hverken jeg eller resten af holdet meget til Svenstrup, så at de har tabt de første to kampe betyder ikke så meget. Sidst spillede de også imod Gundersted, som vi ved kan være rigtig gode på deres dage. Vi skal være mere konsekvent foran vores modstanders mål - gør vi det, så kommer vi godt afsted mod en sejr.
Hvordan er stemningen og motivationen i truppen, da I nærmer jer kampen mod SGIF?
- Fantastisk - folk havde virkelig opløftet hoveder efter kampen imod Løgstør, selvom vi følte, at vi tabte 2 point i den kamp. Der blev fremhævet mange af de positive ting fra kampen blandt spillerne efter kampen, så det tager vi selvfølgelig med videre til næste kamp. Jeg er også sikker på, at folk er sultne efter en sejr igen.