Aars IK fandt aldrig rigtig fodfæste
Interview med Daniel Nøhr, træner for Aars IK, efter kampen mod SGIF.
I spillede 3-3 på hjemmebane mod SGIF. Er I skuffede over resultatet, eller synes du, det var et fair resultat givet kampens forløb?
- Det er nok egentlig et fair resultat, at den endte uafgjort, men begge hold kunne sagtens have vundet den kamp. Jeg personligt var skuffet over resultatet og vores indsats.
Hvad var de største udfordringer I stod overfor i kampen mod SGIF, og hvordan håndterede I dem?
- Det gik utrolig meget frem og tilbage igennem hele kampen, så vi fandt aldrig rigtigt fodfæste i vores offensiv. Svenstrup spillede hurtigt fremad, når de erobrede bolden, hvor vi ofte var i ubalance rundt på banen.
Hvad tager I med fra denne kamp, som I kan bruge i de kommende kampe?
- Jeg tænker mest, at vi skal tage det som en læring - at vi simpelthen bare skal være skarpere igennem en hel kamp og mindske vores desværre mange små fejl hele tiden. Vi fik lavet 3 mål og chancer til flere, så det er selvfølgelig positivt.